Hvorfor det er dårligt for min angst at skubbe mig selv ud af min komfortzone

March 23, 2022 05:34 | Shubhechha Dhar
click fraud protection

"Skub dig selv uden for din komfortzone. Det er der, væksten sker."

Internettet er fyldt med adskillige sådanne citater om at skubbe dig selv uden for din komfortzone. Selvom rådene er motiverende, er det lettere sagt end gjort.

Som en med en angstlidelse forværrer det min angst at presse mig selv uden for min komfortzone.

Hvorfor "Skub dig selv uden for din komfortzone" er et dårligt råd

I mit sidste år på gymnasiet havde jeg mulighed for at være vært for et modeshow. Mens min sociale angstlidelse altid havde fået mig til at undgå sociale situationer, vidste jeg, at dette var en kæmpe mulighed.

Tanken om at stå på scenen foran hundredvis af mennesker skræmte mig helt inde. Jeg kunne dog ikke afslå muligheden, fordi jeg var bange for, at folk ville tro, jeg er svag.

Jeg besluttede at tvinge mig selv ud af min komfortzone. Uden nogen plan eller øvelse i, hvordan jeg ville tale foran hundredvis af mennesker, trådte jeg på scenen. Så snart de lyse spotlights ramte mig, begyndte mine hænder at ryste. Min hals føltes tør, og jeg kunne høre mit hjerte hamre. Jeg endte med at få et panikanfald på scenen og måtte gå.

instagram viewer

Det er min erfaring, at råd som "bare gå efter det" eller "tving dig selv ud i ubehagelige situationer" aldrig virker, hvis du ikke har en konkret trin-for-trin plan for, hvordan du vil møde situationen. Efter min scenefiasko lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville træde på en scene igen.

Hvorfor "at tage små skridt" er et bedre råd

I mit sidste år på college fik jeg endnu en gang mulighed for at tale på scenen foran hundredvis af mennesker. Det var meningen, at jeg skulle holde en TEDx-lignende tale om stigmatisering af mental sundhed i sydasiatiske samfund.

Men denne gang, i stedet for at tvinge mig selv ud af min komfortzone, lavede jeg en plan, der involverede at tage små skridt. Her er de små skridt, jeg tog:

  • Jeg skrev min tale ned og begyndte at øve mig foran et spejl.
  • Jeg optog min tale på min telefon og blev ved med at lytte til den på busture og mens jeg gik for at blive fortrolig med den.
  • Jeg begyndte langsomt at øve mig foran venner.
  • Jeg dykkede dybt ned i mine noter fra mine offentlige talekurser og begyndte at bruge disse teknikker.
  • Jeg lærte åndedrætsteknikker af min terapeut, som ville hjælpe mig med at falde til ro før min tale.

Mens hele denne proces med at tage små skridt tog måneder, nåede jeg min tale denne gang. Denne oplevelse lærte mig, at i stedet for at tage store spring, skulle jeg lave en plan og fokusere på de små skridt først. At tage små skridt langsomt hjalp mig med at udvide mine grænser uden at blive overvældet. Små skridt fører til store forandringer.

Hvordan har din oplevelse været at træde uden for din komfortzone? Fortæl mig i kommentarerne nedenfor!